Merete, Hyldekær

Børnehuset Hyldekær ligger i Roskilde Kommune og er en af Roskildes 135 institutioner som alle gik online på 3 måneder.

 


Merete, Børnehuset HyldekærMerete, leder af Børnehuset Hyldekær

"Den nye hjemmeside er utrolig let at vedligeholde for mig. Personalet har ikke samme tid til at arbejde med det som jeg, men er godt igang med at lære det."

"Forældrene har meldt sig til beskedservice,hvilket gør, at tiden vi plejer at bruge til at gå rundt og sætte opslag op, nu i stedet kan bruges til kerneydelsen: børnene."

"Siden er overskuelig og der er rigtig mange oplysninger der kan hentes den vej for forældre, som både sparer dem og os tid, således at vi også her kan bruge tiden på kerneydelsen istedet for."

"Min oplevelse er at forældrene føler sig meget bedre informeret omkring dagligdagen, og at de nyder de lige får en mail med link på, hver gang man lægger nyt ind på hjemmesiden. Man får dermed en velinformeret og oplyst forældregruppe, selvom den ene part måske ikke kommer så meget i huset som den anden. Vores bedsteforældre bruger også siden konstruktivt til at planlægge,hvornår det passer at holde fri med barnebarnet."

"Vi bruger også hjemmesiden til tilmelding til diverse arrangementer. Her benytter jeg mig af samme funktion: mail med link til siden,hvor man tilmelder sig. Det er ret effektivt. Forældrene sidder derhjemme i fred og ro og planlægger sammen."

"Sender man lige en "husker" med link dagen før en tur m.m. møder børnene til tiden og med den rigtige beklædning på. Dejligt! Og forældrene er også meget glade for det, - de har ligeså travlt som alle andre og kan derfor godt glemme det der står på kalenderen / månedsplanen."

"Sidst, men ikke mindst, er det også dejligt at få ryddet op i junglen af informationer som man hænger alle steder i huset, og som nu alle er samlet på hjemmesiden, som man jo altid kan henvise til. Og så er det selvfølgeligt godt at få bugt med det store papirforbrug vi plejer at have."

"Hen ad vejen vil vi nok få justeret siden, så den bliver endnu bedre."

"Jeg har fået masser af gode tilbagemeldinger fra forældrene som alle går på: Hvor er det dejligt lige at få en mail om nyt på hjemmesiden eller en "husker" !"

Se Børnehuset Hyldekærs hjemmeside